Underviser til MARTECs Maskinmesteruddannelse i Thisted
Brænder du for undervisning, og vil du være med til at forme fremtidens maskinmestre? Hos MARTEC Thisted søger vi en engageret underviser, der vil bidrage til at udvikle vores nystartede Maskinmesteruddannelse.
Om jobbet
Vi søger en underviser, der primært vil være ansvarlig for en del af den håndværksmæssige undervisning på 1. og 2. semester og i mindre omfang undervise i Termiske maskiner på de efterfølgende semestre. I samarbejde med dine kollegaer skal du planlægge og gennemføre undervisning samt bidrage til den løbende udvikling af fagområderne.
Maskinmesteruddannelsen i Thisted er stadig i sin opstartsfase og har været i gang i 2½ år. Derfor vil du få stor indflydelse på uddannelsens udvikling, så vores studerende får de bedste forudsætninger for en karriere i den maritime og industrielle sektor.
I Thisted bliver du en del af et mindre, men dedikeret team bestående af tre fuldtidsansatte undervisere og én timelærer. Sammen arbejder vi målrettet på at skabe en inspirerende og relevant uddannelse for vores studerende.
Din profil:
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet maskinmester, ingeniør eller har en tilsvarende relevant uddannelsesbaggrund. En forudgående håndværksmæssig baggrund er en fordel, men ikke et krav.
- Har praktisk erfaring, der gør dig i stand til at formidle både teori og praksis på en inspirerende måde.
- Er selvstændig, initiativrig og motiveret for at udvikle undervisningen.
- Er rummelig, tålmodig og trives i en rolle med tæt social kontakt med de studerende.
Vi tilbyder:
- En dynamisk hverdag med stor frihed til at planlægge din undervisning.
- Et fuldtidsjob som adjunkt eller lektor med mulighed for faglig udvikling.
- Et struktureret introforløb med tilknyttet mentor.
- Løbende faglig sparring med kollegaer.
- Mulighed for pædagogisk efter- og videreuddannelse.
- Fleksibel arbejdstid og løn efter gældende overenskomst med staten.
Ansættelse
Stillingen besættes efter aftale, senest den 15. juni 2025.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Uddannelseschef Bo Kjærsgaard på bkj@martec.dk
- Uddannelsesleder Tommy Jørgensen på tjo@martec.dk eller
9620 8888
Ansøgningsfrist: 15. april 2025. Vi afholder samtaler løbende.
- Undervisningserfaring
Ansøg nu