Skibsmontør med lyst til at dele sin erfaring – bliv underviser på MARTEC

Har du en baggrund som skibsmontør, og brænder du for at dele din viden og erfaring med næste generation? Så har du nu muligheden for at blive en del af MARTECs stærke undervisningsteam i Frederikshavn!

Bliv en del af MARTEC

Hos MARTEC uddanner vi fremtidens specialister til den maritime og industrielle sektor. Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation med fokus på høj kvalitet i undervisningen, og vi har stærke bånd til både industri og rederier.

Din rolle

Som underviser bliver du en del af vores maskintekniske afdeling. Du får en varieret hverdag, hvor undervisning, faglig udvikling og tæt kontakt med elever og studerende går hånd i hånd. Dine primære undervisningsområder vil fx være:

  • Værkstedsteknik og materialeforståelse
  • Motorlære
  • Hydraulik og pneumatik
  • Generel vedligehold og montage

 

Du vil indgå i et team med engagerede og fagligt dygtige kolleger og have tæt kontakt med både elever, studerende og samarbejdspartnere.

 

Når du ikke underviser, vil du bl.a. arbejde med:

  • Udvikling af kurser, undervisningsmaterialer og værkstedsfaciliteter
  • Vedligehold og udvikling af udstyr og faciliteter
  • Praktikbesøg hos samarbejdspartnere
  • Deltagelse i relevante pædagogiske kurser og videreuddannelse


Hvem er du?

Vi søger en uddannet skibsmontør, gerne med erfaring fra værft, service eller drift. Du behøver ikke at have undervisningserfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at lære fra dig og tage del i vores faglige fællesskab.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har solid erfaring med praktisk arbejde inden for skibsmontage og maskinteknik
  • Motiveres af at arbejde med mennesker og bidrage til andres faglige udvikling
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret
  • Har en positiv tilgang til udvikling og videndeling

 

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende fuldtidsstilling i et dynamisk undervisningsmiljø
  • Mulighed for at præge undervisningen og bringe din erfaring i spil
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse, herunder pædagogisk opkvalificering
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med staten
  • Tiltrædelse efter aftale – gerne senest august 2026

Bliv en del af MARTEC

Din primære arbejdsplads bliver på Hånbækvej 54 i Frederikshavn, men du vil også deltage i aktiviteter på MARTECs øvrige lokationer samt gennemføre praktikbesøg hos samarbejdspartnere.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen? Kontakt teamleder Martin Tetsche Sørensen på tlf. 61 33 85 64 eller e-mail mts@martec.dk.

Ansøgningsfrist: 25. juni 2026 – vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt!


Ansøg nu