Navigatør til undervisning på MARTEC i Skagen

MARTEC er et komplet maritimt uddannelsescenter med afdelinger i Nordjylland. Vi udbyder alle kategorier af maritime uddannelser og en bred vifte af maritime kursusaktiviteter til erhvervet.

Vore aktiviteter er fortsat stigende og vi har derfor behov for yderligere kræfter på undervisersiden. Derfor søger vi lige nu en underviser med baggrund som sætteskipper, fiskeskipper 1. grad, skibsfører eller dual skibsofficer til undervisning primært på vore navigatøruddannelser i Skagen.

Du bliver en del af en organisation, der har fokus på fremtidens uddannelsesmarked og det forventes, at du bidrager aktivt til udviklingen heraf. Hvis du har lyst til at indgå i vores fællesskab og mod på dels at undervise, dels at udvikle fremtidige kurser og uddannelser er jobbet sikkert noget for dig.

Som underviser på MARTEC har du gode muligheder for indflydelse på egen arbejdsdag.

Profil:

  • Uddannelse som Sætteskipper, Fiskeskipper 1 grad, skibsfører eller dual skibsofficer.
  • Kendskab til den maritime verden fra skibsfart.
  • Positiv og initiativrig team player med lyst og vilje til samarbejde.
  • Trives med at have ansvar for dine egne resultater og har lyst til at arbejde sammen med unge mennesker.
  • Fortrolig med engelsk som arbejdssprog.

Vi tilbyder:

  • Et frit, men ansvarsfuldt fuldtidsjob.
  • Et fastlagt introforløb med tilknyttet mentor.
  • Faglig udvikling og sparring med kolleger.
  • Relevant faglig efter/videreuddannelse herunder bl.a. pædagogisk uddannelse.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med staten.
  • Fleksibel arbejdstid.

Ansættelse efter aftale.

Interesseret:

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Jan Jacobsen på jfj@martec.dk eller på tlf. 25581960 eller vicedirektør Brian Thomsen på bth@martec.dk.

Ansøgning sendes senest den 20/11-2025 bilagt relevante papirer.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

OM MARTEC – Det maritime og polytekniske uddannelsescenter

MARTEC tilbyder en bred vifte af uddannelser til den maritime og industrielle sektor, bl.a. maskinmester, skibsingeniør, skibsfører, sætteskipper, skibsassistent, kyst- og fiskeskipper, maritimteknolog og maritim student. MARTEC udbyder kurser til industrien og den maritime sektor samt varetager driften af Skoleskibet DANMARK.


Ansøg nu