Medarbejder til MARTECs kantine
MARTEC’s køkken søger en engageret og alsidig medarbejder
Vi leder efter en passioneret blæksprutte, der brænder for at skabe orden, renlighed og god stemning i vores køkken samt sikre indbydende og velfungerende buffeter i Messen på Kragholmen, Frederikshavn.
Hvis du har et smittende humør, en høj standard for hygiejne og ordenssans – og samtidig elsker at være en del af et team – så er det måske dig, vi mangler. Du må gerne være tilkendt fleksjob, men det er et krav, at du kan arbejde 30–35 timer ugentligt (eventuelt med en effektivitetsgrad på 60 % eller derover).
Vi er et team på 11 dedikerede kolleger, som glæder sig til at byde en ny holdspiller velkommen. Vi søger en ansvarlig person med energi, udstråling og lyst til at bidrage til en positiv arbejdsdag for alle. Til gengæld tilbyder vi en mangfoldig og humørfyldt arbejdsplads, hvor vi løfter i flok – for sammen er vi stærkest.
Om jobbet
Du ansættes i vores kantinekøkken på en 35-timers kontrakt og får en varieret hverdag. Din primære arbejdsplads bliver i Skylleriet og Messen, hvor du også spiller en vigtig rolle i opfyldning og vedligeholdelse af buffeterne. Derudover indgår du naturligt i de øvrige opgaver og hjælper dine kolleger, når der er behov.
Hos os får du en arbejdsplads med en uformel tone, hvor passion, engagement og godt humør vægtes højt – også når det går stærkt.
Arbejdstid
Mandag til fredag kl. 07.00–14.00
Hvem er du?
- Du er glad, imødekommende og smittende i din fremtoning
- Du trives i et miljø med mange mennesker omkring dig
- Du har flair for orden og renlighed
- Du tager ansvar og sætter dig ind i dine opgaver
- Du trives i en travl hverdag og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Hvad tilbyder vi?
- 35-timers stilling med gode rammer for familieliv
- Gode arbejdsforhold i en dynamisk virksomhed
- Løn efter gældende overenskomst
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Et stærkt team af kolleger, der brænder for både arbejdet og hinanden
- En stor gruppe glade og energiske unge mennesker på Skolehjemmet
Lyder jobbet, som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Skriv til køkkenchef Morten Røhl-Grønbech på mrg@martec.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: januar / februar
Ansøg nu